
Idrætsforeningens
Mesterskaber
Idrætsforeningens
Mesterskaber
Årets absolutte højdepunkt i foreningen! Idrætsforeningens Mesterskaber, er vores egen interne sportsdag, hvor medlemmer på tværs af afdelinger og stationer dyster om æren, guldmedaljerne og det gode kammeratskab.
I løbet af dagen kæmpes der i forskellige discipliner – det kan være alt fra Padel, Golf og Cykling til Skydning, Løb, Floorball, StairRun og meget mere. Der er plads til både de helt skarpe konkurrencemennesker og dem, der deltager mest for sjov og motionens skyld.
Vi runder dagen af med vores traditionelle sommerfest. Her samles vi til lækker mad, musik og masser af hygge. Det er også her, den store præmieoverrækkelse finder sted, hvor årets mestre hyldes!
Sommerfesten er den perfekte anledning til at være aktiv og social og få en fantastisk aften sammen med både "gamle" og nye kollegaer.
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du skrive til os på Facebook eller kontakte idrætsforeningens bestyrelse.
Programmet for årets mesterskaber samt tilmelding til både sport og sommerfest slås op på foreningens Facebook-side.



