Fredag den 8-4-11 drog Rashid 559 og Alexander 617 til Berlin for at deltage i Berlin Firefighter stairrun. Vi mødtes kl. 10:00 og kørte mod Gedser. Det var med lidt sommerfugle i maven, da ingen af os havde prøvet at løbe til 39. sal før. Inden da havde træningen foregået på Herlev hospital, og i motionscentrerne på stationerne.
Vi ankom til vores hotel Park Inn på Alexander Platz, først på aftenen, efter en masse kø på de tyske motorveje. Vi boede på samme hotel som konkurrencen blev afholdt på. Efter at have fået vores værelse, drog vi ud for at finde noget at spise, og se lidt på hvad der var i det område vi boede i.
Lørdag var så den dag vi skulle løbe. Vi stod tidligt op, da vi skulle ned og registrere os, og have vores startnumre. Derefter spiste vi lidt morgenmad, og fik de sidste ting på plads, og lagt en taktik. Vi havde starttidspunkt kl. 12:07.
Da klokken nærmede sig 11:15 begav vi os ned til et flaske depot, og fik udleveret vores apparater og flasker.
Vi stod i vores startline i en lille halv time, og i mellemtiden kom ret mange danskere over forbi os og spurgte om vi kom fra Københavns Brandvæsen (Stod jo på vores dragter) og vi fik en masse held og lykke og rosende ord med på vejen. Der var ret mange tilskuere der brugte deres lørdag på at se på, og nyde det fantastiske vejr.
Vi nærmede os vores tur, og tog vores jakker på, og apparatet på ryggen. 2 minutter før, blev vi kontrolleret af 2 folk fra løbet. De så efter om vores dragter og udstyr var godkendt, og at vi ikke snød med tynde handsker og hvad man nu ellers kunne finde på at snyde med. Da det blev vores tur, blev vi præsenteret med vores navne, og hvor vi kom fra. Holdene blev sendt af sted hvert 30. sekund.
Vi hørte vores startbib, og løb så ned mellem alle tilskuerne, rundt om hotellet, og ind til trappen vi skulle starte fra. Der stod cheerleadere og heppede på os da vi kom til første del af trappen.
Derefter gik det bare op og op og op. Den ene etage tog den anden, og før vi vidste af det, stod vi på 20 sal, og skulle løbe gennem etagen for at komme til næste del af trappen. Også der blev vi mødt af jubel og tilråb fra cheerleadere og andre gæster der stod og så på.
På vores vej på trappe nummer to, overhældede vi ca. 5 andre hold, der stod og samlede de sidste kræfter. Vores ben var også begyndt at syre godt til, og åndedrættet havde svært ved at følge med i maskerne. Men det hele går så stærkt, og man er så fokuseret, at man dårlig nok når at følge med i hvad sal man er på.
Da vi krydsede mållinjen på toppen af Park Inn hotel, blev vi modtaget med jubel, og folk der hjalp os af med vores udstyr. Efter vi havde fået styr på åndedrættet og syren havde forladt benene, stod vi med en af de flotteste udsigter i Berlin. Det var helt igennem en fantastisk oplevelse.
Vi var godt tilfredse med vores præstation, og det var med smil på læben da vi traskede ned igen.
Efter et bad, og tøjskift, begav vi os ned til pladsen hvor vi startede, for at se præmieoverrækkelsen. Det var med sækkepibe orkester og massere af mennesker. Vi blev desværre ikke nogen af de første, men blev nummer 59 ud af 250 hold i tiden 8:43. Så vi var godt tilfredse.
Der skulle have været en fest samme aften, men den blev desværre aflyst, så i stedet drog vi ud i Berlin, og fik set et stykke af Berlinmuren, og nogle af de historiske bygninger, inden vi tog ud for at finde lidt aftensmad, og en kold øl at fejre det på. Vi håber på at vi kan komme tilbage næste år, og have flere hold med os.
-Alex 617