Udskriv siden

Golf

 

Afdelingsformand: Tommy Sørensen

Station H – 1. rode

Mobil nr.: 2714 0243



Golfafdelingen blev oprettet i 1997, og tæller i dag ca. 30 medlemmer, der på et eller andet plan spiller golf.
Medlemmernes handicapindex varierer fra 4 til 54.

Afdelingen har til formål, at give både nye og etablerede spillere en mulighed for sammen, både på sportsligt og socialt plan, at få gode kammeratlige og hyggelige stunder sammen.

Afdelingen afholder hvert år introduktionsdage efter behov, hvor alle BI’s medlemmer kan deltage. Her kan nye og gamle spillere få instruktion i golfteknik og golfspil. Arrangementerne foregår på baner, hvor alle kan spille. Vi spiller desuden både hold- og individuelle turneringer, herunder bl.a. en dyst mod Malmø Brandvæsen, ’Ryder Cup’ mod politiet samt DM for beredskabsfolk.

Årets klubmesterskab bliver afholdt i september måned. Her spiller man slagspil uden hensyntagen til handicap. For at kunne spille på andre baner end ’Pay and Play’ baner skal man personligt være medlem af en golfklub. Afdelingens medlemmer og spillere er alle medlem af Dansk Golf Union.

Er du interesseret i at vide mere om Brandvæsenets Golfafdeling, om dine muligheder for at komme i gang med golf eller bare prøve golfens mysterier, så kontakt afdelingsformanden.